Peder Nielsen Gjøderum, skolelærer

Tip2oldefar Peder Nielsen Gjøderum var skolelærer. Først "skoleholder" i Tranum sogn, Han Herred, hvor han blev født i 1778 på "Kæret". Så i Åsted sogn, hvor han som 38-årig giftede sig med Johanne Maria Christensdatter, 22 år. Siden lærer på Snevre Skole, Bjergby sogn, nogle år. Den længste og sidste ansættelse var i Tårs Skole, Tårs sogn, Børglum herred. Fra i hvert fald 1831 til 1847. Han døde 1848.

Det var ikke noget specielt fedt job at være skolelærer. Der var ganske vist undervisningspligt, men sognene prøvede for det meste at slippe så billigt fra det som muligt. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der ofte ikke nogen skolebygning. Før Skoleloven 1814 havde degnene undervisningspligten, og formålet var især at gøre eleverne i stand til at lære skriftsteder og salmevers udenad så de kunne blive konfirmeret. Unge mænd - og sømænd! - der nok havde bestået en kundskabsprøve, men ikke nogen lærereksamen, blev undertiden hyret til at rejse rundt i sognet og "holde skole". Det blev kaldt "omgangsskoler". Som regel kun i vintermånederne. Den øvrige del af året skulle børnene hjælpe til i hjemmet. Så det var ofte et omflakkende liv. Undervisningen var hovedsagelig læsning, regning og skrivning. Med Skoleloven 1814 blev arbejdet som skolemester og degn principielt delt op, og titlen "lærer" opstod. Omgangsskoler fandtes dog stadig, men nu hed de "biskoler". Sognene havde fremover pligt til at sikre alle børn undervisning fra de var 7 til de blev 14 år og stille lærere og bygninger til rådighed. Børnene kunne stadig undervises hjemme, men de blev eksamineret. Lærerne skulle fremover være seminarieuddannede, men de der ikke havde været på seminarium - formentlig heller ikke Peder Nielsen Gjøderum - blev ikke arbejdsløse af den grund. Først midt i 1800-tallet blev seminarieuddannede lærere normen.

For Peder blev det altså en livsgerning. Bijobbet som kirkesanger fulgte oftest med lærergerningen. De kunne jo mange salmer udenad, og ellers læse teksten i salmebogen! Det var i det hele taget nødvendigt for mange lærere at supplere lærerlønnen på forskellige måder. De hjalp ofte til på gårdene. Ægteskab har nok ikke ligget lige for med de vilkår så det er ikke så sært at han først giftede sig i 1818 da han var 38. Han og Johanne Marie fik "kun" 6 børn (overlevende i hvert fald). Så der har ikke været så mange munde at mætte. Han var lærer i nogle årtier hvor den almene skoleundervisning gik fra at være nogle gode intensioner til også at slå igennem i praksis, og hvor lærere eller skoleholdere gik fra at være en broget forsamling af undertiden halvstuderede røvere til at være seminarieuddannede med betydelig status i samfundet.

Efternavnet Gjøderum tog Peder først da han forlod Tranum Sogn. Det stammer sikkert fra bebyggelsen Goderum/Godrum/Goerum i Tranum sogn. Hans 3 år yngre bror Mads Nielsen og dennes hustru Johanne Jørgensdatter levede på aftægt der de seneste år af deres liv. Nogle af efterkommerne fik senere officielt bevilget Gjøderum som slægtsnavn. En anden gren fik bevilget en moderniseret udgave, Gøderum. Efterkommere i USA - og der er mange - kom til at hedde henholdsvis Goderum og Gooderum. De må ikke blandes sammen med de mange Godrums som er af engelsk herkomst og muligvis i sin tid fik navnet efter vikingehøvdingen Guthrum.