Jeg havde en mistanke. Det lå klart at bedstemors oldeforældre, mine tip2oldeforældre, hed Svend Jacobsen og Johanne Holmstrøm og boede i Frederikshavn det meste af deres voksne liv, og at Svends erhverv som smed gik i arv fra søn til søn i familien gennem generationerne: Tipoldefar Carl Ulrik blev smed, oldefar Peter August blev smed, og også nogle af brødrene. Men sporet blev koldt når jeg prøvede at finde deres fødesteder. Hverken folketællinger eller kirkebøger gav noget. Men så var der jo det der med at Carl Ulriks søster, Vilhelmine Marie, giftede sig med med møller og handelsmand Christian Aabel fra Sæby. Selv om hans far, Hans Severin Aabel, var adopteret og i virkeligheden et uægte barn af Maren Severin Møller og formentlig en engelsk skibskaptajn Andreas Bind, så kom stedfaderen Jørgen Jensen Aabel fra Norge, nærmere bestemt en slægtsgård kaldet Aabel. Kirkebøgerne fra Frederikshavn og Sæby vrimlede med skippere, fiskere, kaptajner og andre af søens folk som slog sig ned i de to byer og omegnen. Var Svend og Johanne mon i virkeligheden fra Norge?
Heldigvis har man i Norge noget der svarer til Arkivalier Online, Statens Arkiver, nemlig Digitalarkivet, Arkivverket Riksarkivet og Statsarkiverne, og efter at have lært Norges opdeling i amt (nu fylke), prestegjeld og sokn at kende, kunne jeg begynde en søgning. Da registreringen af fødte og døbte i Norge langt op i 1700-tallet var ret tilfældig, startede jeg med at søge efter Svend og Johannes ældste barn, sønnen Jacob Peter, hvis fødsel jeg netop ikke havde kunnet finde i Danmark. Og voila:
Kildeinformasjon: Telemark fylke, Langesund i Bamble, Ministerialbok nr. 3 /2 (1815-1834), Fødte og døpte 1816, side 175-176. (http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20061204020029.jpg)
Fødte Mandkjøn, 1816.
(No.) 2
Jacob Peter
D:D: (d 1te Decbr i Kirken)
(Forældre)
Mestersmed Svend
Jacobsen og Kone
Johanne Holmstrøm
af Langesund
(Faddere)
Lars Amundsens Kone Marthe Isaachsdatter
Pigen Amborg Isaachsdatter, Carl Ulrik Pe-
tersen, Lars Amundsen og Ole Peter
Sørensen alle af Langesund.
Så var den norske forbindelse fastslået! Langesund, Bamble, Telemark, ligger i det sydlige Norge i distriktet Grenland, ikke så langt fra Oslo. Den ældste datter Johanne Marie blev også født i Langesund. Hun blev døbt den 4. oktober, 1818, og allerede den 26. oktober samme måned, fortæller en afgangsliste, rejste Svend og Johanne til Danmark med deres nu 2 børn, og de bosatte sig altså i Frederikshavn.
En tilgangsliste i samme ministerialbog oplyser at Svend og Johanne kom til Langesund i 1816 fra Ulefoss i Holla Prestegjeld. Her blev de viet den 28. marts 1816, 8 måneder før Jacob Peters dåb. Ulefoss ligger også i Telemark Fylke.
Johanne var datter af gartner Peder Holmstrøm og Maria Andersdatter som ved Folketeljinga 1801 arbejdede og boede på en stor gård i Mælum Søndre, Gjerpen Sokn, Gjerpen Prestegjeld, Amtet Bratsberg. Stadig i dagens Telemark Fylke. De havde da 5 børn: Albertine, 12 år, Carl Ulric 11, Johanna 9, Andreas 6 og Ludvig på 4 år. Nogle af disse navne kommer til at gå igen blandt Svend og Johannes efterkommere. Da jeg ikke har kunnet finde nogen Ludvig i Ministerialbogen for Gjerpen, antager jeg de kun har opholdt sig i sognet nogle få år. Hvor Svend og Johanne er født, ved jeg endnu ikke, men der arbejdes på sagen!
mandag den 18. juli 2011
fredag den 15. juli 2011
Hvad kirkebogen fortalte: En historie fra Sæby
Under søgningen efter bedstemor Anne Johanne Jacobsens aner fandt jeg ud af at en af hendes bedstefars søstre, Vilhelmine Marie Jacobsen, blev gift med Christian Aabel, dengang ejer af Sæby Vandmølle, som hans far havde været det før ham, og som sønnen også blev det. Vilhelmine kom fra en slægt af smede på mandssiden, mens Christian var fra en familie med driftige og - for det meste - velhavende handelsmænd som var blandt de mest agtede borgere i Sæby. En af dem var Christians far, Hans Severin Aabel. Om ham skriver Sæby Turistkontor i et afsnit om Sæby Vandmølle:
Hans Severin AabelI 1747 solgte Elisabeth Billes efterkommer møllen til Mads Kristensøn. Siden har møllen haft en stribe andre ejere, deriblandt Hans Severin Aabel, som er et af de mere kendte navne, når man taler Sæby Vandmølle.
Hans Aabel stammede fra Norge, men da Norge mistede sin flåde under Englandskrigen, drog han til Sæby, hvor han blev møller. Da Hans Aabel døde i 1835, overtog hans søn, Christian Aabel, som blev en meget velhavende mand.
Da tyskerne besatte Sæby i 1864, mistede han store dele af sin formue, da han skulle producere en del mad til tyskerne uden at få noget til gengæld.
Da Christian døde, blev møllen overtaget af sønnen Hans S. Aabel, som var en god forretningsmand og hovedårsagen til, at Sæby Jernkilde blev opdaget. Efter ham var der nogle få ejere, inden møllen lukkede i 1942.
Her er hvad 3 opslag i en kirkebog kan fortælle:
Maren Severins fødsel:
Kirkebog 1717 - 1809, Sæby, Dronninglund, Hjørring, Opslag 57 (Arkivalier Online), Anno 1753
(d. 15de Julii)
Samme dag et Pige-Barn kaldet: Maren Severin. Faderen
Søren Jensen Møller, Moderen Else Løgstøer. Karlf: Sr Christi=
an Ostenfeldt, Toor Madsen, Mads Møller. Qvindf. Anne
Løgstøer og Anne Jensdaater.
Hans Severins fødsel:
Kirkebog 1717 - 1809, Sæby, Dronninglund, Hjørring, Opslag 97, Anno 1777
Hans Severin
Den 24 Januarii 1777 blev et uægte hiemedøbt Drengebarn fremstillet i
Kirken til Daabens Bekræftelse, kaldet Hans Severin. Modern var
Maren Severin Sørens Datter, til Barne Fader blev udlagt Andreas
Bind, en engelsk Skibs=Capitain, som kom her op til Sæbye Aae med sit ved
Fladstrand strandede Fahrtøy, og logerede Vinteren over 1776 hos Sr. Hans
Mundrup og reyste siden herfra ved Paaske Tide i samme aar hiem igien
med sit førende Fahrtøy - Mande Faddere vare Hr. Lieutenant Linstorph,
Sr. Fedder Ferslev, og Sr. Jens Hansen Ell. Fruentimer-Faddere vare: Ma-
dame Hansen, og Jomfr: Christiane Padstrup
Jørgen Jensen Abel og Maren Severins vielse:
Den 26 Septembr 1777 bleve efter foreviste Kongelige Tilladelses Brev copulerede i
Privat Huus Sr Jørgen Jensen Aabel Borger og Handelsmand fra Norge med sin elskende
Kiæreste Maren Severin her af Sæbye. Forloverne ere Hr. Nicolay Würenfeldt og Hr.
Fædder Ferslev. Underskrevne Forlovere for Disse ovennævnte Personer, Jørgen Jensen Aabel og Maren Severin, som nu agter at indlade sig i Ægteskab med hverandre, tilstaar hermed at Disse fornævnte Personer ikke har givet Ægte=Skabs Løfte fra sig til andre, ikke heller ere de hinanden beslægtede, at de io maae ægte hverandre, ey heller er os noget paa nogen af ovennævnte tvende Personers Side i nogen Maade vitterligt, som efter hans Kongelig Majestets allernaadigste Lov Ritual og andordninger angaaende Ægteskab paa lovlig Maade, kan være til Hinder i deres forehavende Copulation. Hvorfore vi ogsaa herved paa det kraftigste forbinder os til at holde Sogne Præsten Hr Niels Jacobsen Muuss frie for all Slags Tiltale og Ulæmpe med hvad Mere nævnes kan, som i nidrig Fald deraf i Fremtiden kunde reyse sig om saa skedte at noget utilladeligt og lovstridigt skulle blive opdaget og komme for Lyset angaaende disse oven=mældte Personers Ægteskab og derfor i alle optænkelige Maader indestaar og caverer, hvilket vi med vore egne Hænder til forsikring underskriver og bekræfter.
Sæbye d 24 Septembr. 1777.
N. Würnfeld F. Ferslew
(Tydning gjort mulig takket være indsats fra andre medlemmer af DIS-Danmark)
Hans Severin var altså et uægte barn som fik efternavnet Aabel gennem sin mors ægteskab med handelsmanden Jørgen Jensen Aabel, som var født på gården Aabel i Birkenes, Vest Agder, Norge. Det er jo en anden historie som turistguiderne fremover skal fortælle, men det bliver den ikke ringere af!
http://www.visitsaeby.dk/danmark/da-dk/menu/turist/omraade/saeby/saeby-vandmoelle.htm
http://www.saeby-online.dk/saeby.pdf
http://www.visitsaeby.dk/danmark/da-dk/menu/turist/omraade/saeby/saeby-vandmoelle.htm
http://www.saeby-online.dk/saeby.pdf
onsdag den 11. maj 2011
Vilhelm Tinus Hansen, oldemors bror, fik en oplevelse for livet!
 |
| Vilhelm (William) Tinus Hansen og Ane (Anna) Eline Marie f. Jensen |
Som for så mange unge danskere der kom fra fattige kår, lokkede USA, de mange muligheders land, også Vilhelm. Så i 1889, da han var 25 år, skulle det være. Han købte først en billet til New York og videre destination Audubon, Iowa, USA, med det danske dampskibsselskab Thingvallas "S/S Hekla", med afrejse fra København 21. februar og planlagt ankomst New York 8. marts 1889. Skibet afsejlede med 184 emigranter (fra Kristianssand), men ikke Vilhelm! For af ukendte grunde fik han byttet billetten til en med Thingvallas "S/S Danmark" med afrejse 21. marts (fra Kristiania) og planlagt ankomst New York 6. april 1889. Angivelser af passagertal plus besætning varierer mellem 738 (669 + 69), 721 (667 + 54) og 1050 passagerer alene! Ruten var normalt København - Kristiania - Kristianssand - New York. Men sådan skulle det ikke gå denne gang!
Da skibet var nået 4 dages sejlads væk fra Norge knækkede skrueakslen, og skibet drev hjælpeløst rundt i yderligere 4 dage i ude midt på Atlanterhavet. Da den knækkede skrueakse slog et hul i skroget, tog skibet vand ind og begyndte så småt at synke. Ifølge et brev hjem fra Karl Nielsen, Elkhorn, USA, var der tidligere også "gaaet ild i Kullene nede i Lasten, og deres Brandredskaber var i Uorden, så de ikke kunne slukke noget". ("Breve hjem - fra danske udvandrere 1850- 1950", Forum, red. af Jakob Holm, s. 36). Men heldigvis blev "S/S Danmark" opdaget af det amerikanske fragtskib "S/S Missouri".
Sådan skrev THE NEW YORK TIMES, APRIL 23, 1889:
Capt. Hamilton Murrell, the commander of the Missouri, makes this statement: "We left London with a general cargo for our first trip to Philadelphia on March 28. We had a fair passage up to 1:20 P.M. of April 5, when we sighted the steamship Danmark flying a signal of distress. The wind at the time was blowing strong from the west. We bore down on the steamer and found her disabled. Capt. Knudsen, her commander, reported that the tail end of his shaft was broken, and he wished me to take his passengers to New York. Owing to the state of the weather, and because of the fact that I was not prepared to accommodate such a number of people, I declined to accede to his request, but offered instead to tow his vessel to the nearest port. This offer Capt. Knudsen accepted, and at 3:20 P.M., or two hours after we first sighted the Danmark, we placed a tow rope on board that vessel and proceeded slowly, turning to the sea and wind, and heading northwest for St.John's, NF, which I considered he best port to make under the circumstances".
Gengivet her:
http://www.norwayheritage.com/articles/templates/great-disasters.asp?articleid=50&zoneid=1
Hele forliset og redningsaktionen er beskrevet til mindste detalje her:
Article from The Press - Tuesday Morning, April 23, 1889 - Transcribed by Mike Nelson, Aug. 2005 - The Rescue of the Passengers of the S/S Danmark - http://www.norwayheritage.com/articles/templates/great-disasters.asp?articleid=114&zoneid=1
En anden dansk emigrant fra Elk Horn fortalte ifølge bogen Elk Horn Community History, 2000, The Danish Immigrant Museum, Elk Horn, Iowa, om den videre redningsindsats:
Jens Otto Christiansen, was born on Christmas Day in the year 1864 in Denmark. He says that his childhood was uneventful. However, when he left the old country as a young man of 25 years for this country, the trip was one of the most eventful of any of his experiences, before or since.
Christiansen was one of the 1.050 passengers on the ill-fated SS Denmark, which left Copenhagen March 1889 for New York, but sank in a storm in the Atlantic Ocean. The propeller shaft of the steamship broke after the ship was four days out from Norway. It drifted helplessly for four more days, harassed by wind and wave.
Then it was picked up by an American freighter, the Missouri, which attempted to tow the crippled ship to the Azores. However, after a few hours, the howser snapped, and as the storm was brewing, it was decided to transfer the passengers and crew from Denmark to the Missouri. This was accomplished without loss of a single life, but the passengers had to leave all their possessions behind.
The trip to the Azores, according to Christiansen, was no picnic. The Missouri, naturally, did not cary ample provisions to feed the large number of rescued passengers, and for six days they had to subsist on a few crackers and water.
Christiansen said that they spent several days on the Azores before being picked up by another ship and carried to the United States. Life on the Azores turned out to be one big holiday. The islands are semi-tropical and afforded an abundance of fruit and vegetables. Wine could be purchased for a few cents per gallon. The diminutive Portuguese were as much a novelty to the Norsemen as were the Norsemen to the natives and, although they could not converse together, they all had a good time nevertheless.
The Danes and Norwegians wandered over the island and explored everything. They even broke up military maneuvers, according to Christiansen. The Portuguese garrison was drilling on the parade ground when a group of Danes who had served in the army came along. These Danes didn`t think much of the natives` ability as soldiers. So the visitors picked up sugar cane stalks and proceeded to execute the manual of arms and other exercises. This broke up the Portuguese drill, and they gathered around to watch the Norsemen play at war. (Side 334)
En anden immigrant der blev reddet syntes knapt så godt om opholdet på Azorerne:
Lauritz Jensen born 13.11.1869 in Voderup, Aero, Denmark left for America in 1889 abouard the ship Denmark, which sank in the Atlantic Ocean. Fortunately, the passengers, although losing most of their belongings, were rescued by the tanker Missouri which dumped its cargo to take the unfornunate travelers aboard. They were taken to an Island in the Azores where they lived on bananas and other fruit and experienced very poor living conditions until they were transported on to America. (Side 408)
(citaterne fra bogen er gengivet af Magne Juhl her: http://www.viborgslaegt.dk/bilag%20forskermj4.html
Jeg lader Karl Nielsen slutte af:
Denne Damper Missouri ..... sejlede os ned til de Assoriske Øer ..... og der blev saa Danmarks Mandskab og 320 af Passagererne landsat og Resten af os kom saa med til Philadelfia. Vi kan rigtignok sige, at vi har været paa Eventyr; men vi har da faaet noget sejlet for vore Penge og vi har da ogsaa set en Del mere end Folk ellers ser naar de rejser til Amerika, jeg har mistet alt mit gode Tøj; men ved en saadan Lejlighed tænker man ikke saa meget paa sit Tøj, saa tænker man jo kun paa Livet og jeg havde jo ogsaa saa mange Penge at jeg kunne faa noget Tøj igjen og det er jeg glad ved for der er mange her i vor lille By, som gaar og har ingen Penge og intet Arbejde. (Breve hjem, side 36)
Ifølge artiklen fra The Press var det primært kvinder, børn og tilknyttede mænd der kom videre med S/S Missouri til Philadelfia. Resten blev efterladt på øerne og kom videre til USA med et andet skib. Jeg antager at Vilhelm Tinus Hansen hørte til de sidste da han rejste alene, men jeg ved det ikke. Til USA kom han, og han kom kun tilbage til Danmark som amerikansk statsborger i 1897 for at finde en dansk kone. I 1901 vendte han tilbage til USA med hustruen Anne, født Anne Elene Marie Jensen. William og Anna (deres navne i USA) slog sig ned i staten Washington og fik en del børn, bl.a. R. Hansens far.
tirsdag den 10. maj 2011
Peder Nielsen Gjøderum, skolelærer
Tip2oldefar Peder Nielsen Gjøderum var skolelærer. Først "skoleholder" i Tranum sogn, Han Herred, hvor han blev født i 1778 på "Kæret". Så i Åsted sogn, hvor han som 38-årig giftede sig med Johanne Maria Christensdatter, 22 år. Siden lærer på Snevre Skole, Bjergby sogn, nogle år. Den længste og sidste ansættelse var i Tårs Skole, Tårs sogn, Børglum herred. Fra i hvert fald 1831 til 1847. Han døde 1848.
Det var ikke noget specielt fedt job at være skolelærer. Der var ganske vist undervisningspligt, men sognene prøvede for det meste at slippe så billigt fra det som muligt. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der ofte ikke nogen skolebygning. Før Skoleloven 1814 havde degnene undervisningspligten, og formålet var især at gøre eleverne i stand til at lære skriftsteder og salmevers udenad så de kunne blive konfirmeret. Unge mænd - og sømænd! - der nok havde bestået en kundskabsprøve, men ikke nogen lærereksamen, blev undertiden hyret til at rejse rundt i sognet og "holde skole". Det blev kaldt "omgangsskoler". Som regel kun i vintermånederne. Den øvrige del af året skulle børnene hjælpe til i hjemmet. Så det var ofte et omflakkende liv. Undervisningen var hovedsagelig læsning, regning og skrivning. Med Skoleloven 1814 blev arbejdet som skolemester og degn principielt delt op, og titlen "lærer" opstod. Omgangsskoler fandtes dog stadig, men nu hed de "biskoler". Sognene havde fremover pligt til at sikre alle børn undervisning fra de var 7 til de blev 14 år og stille lærere og bygninger til rådighed. Børnene kunne stadig undervises hjemme, men de blev eksamineret. Lærerne skulle fremover være seminarieuddannede, men de der ikke havde været på seminarium - formentlig heller ikke Peder Nielsen Gjøderum - blev ikke arbejdsløse af den grund. Først midt i 1800-tallet blev seminarieuddannede lærere normen.
For Peder blev det altså en livsgerning. Bijobbet som kirkesanger fulgte oftest med lærergerningen. De kunne jo mange salmer udenad, og ellers læse teksten i salmebogen! Det var i det hele taget nødvendigt for mange lærere at supplere lærerlønnen på forskellige måder. De hjalp ofte til på gårdene. Ægteskab har nok ikke ligget lige for med de vilkår så det er ikke så sært at han først giftede sig i 1818 da han var 38. Han og Johanne Marie fik "kun" 6 børn (overlevende i hvert fald). Så der har ikke været så mange munde at mætte. Han var lærer i nogle årtier hvor den almene skoleundervisning gik fra at være nogle gode intensioner til også at slå igennem i praksis, og hvor lærere eller skoleholdere gik fra at være en broget forsamling af undertiden halvstuderede røvere til at være seminarieuddannede med betydelig status i samfundet.
Efternavnet Gjøderum tog Peder først da han forlod Tranum Sogn. Det stammer sikkert fra bebyggelsen Goderum/Godrum/Goerum i Tranum sogn. Hans 3 år yngre bror Mads Nielsen og dennes hustru Johanne Jørgensdatter levede på aftægt der de seneste år af deres liv. Nogle af efterkommerne fik senere officielt bevilget Gjøderum som slægtsnavn. En anden gren fik bevilget en moderniseret udgave, Gøderum. Efterkommere i USA - og der er mange - kom til at hedde henholdsvis Goderum og Gooderum. De må ikke blandes sammen med de mange Godrums som er af engelsk herkomst og muligvis i sin tid fik navnet efter vikingehøvdingen Guthrum.
En guldgrube for interesserede i slægter fra Tornby, Vidstrup, Asdal og Horne
Jeg har fundet denne fantastiske hjemmeside, (http://genarigaarden.net/) som simpelthen er en guldgrube for os der forsker i slægter fra Tornby, Vidstrup, Asdal og Horne. Siden bliver drevet af en ledende programudvikler fra Microsoft, Christian Gaarden Gaardmark, hvilket nok forklarer at den ikke fungerer i Firefox! Hans far, Iver Gaarden, som bl.a. er tidligere kordegn, har imidlertid en sektion, Our Genealogy!, som er en lang liste med transkriptioner af kirkebøger fra ovennævnte sogne. Transkriptionerne er stillet overskueligt op i skemaer. De er "oversættelser" af gotisk håndskrift, og jeg skal hilse og sige at det kræver sin mand/kvinde! Især i betragtning af den tilstand som mange ældre kirkebøger befinder sig i, og ikke mindst de penne der blev skrevet med, og den personlige stil som bogførerne havde! Jeg har allerede fået fyldt en masse huller ud i mine egne transkriptioner.
En anden formidabel ting, er at man hvis man taster et navn, f.eks. bare "Ejstrup", ind i det søgefelt som befinder sig i øverste venstre hjørne, så får man en lang liste af relevante navne som også er links. Klik på et link, og du får vedkommendes familie linet op med fødsel, dåb, vielser osv. hvis der er tilgængelige data fra kirkebøgerne og sommetider fra andre slægtsforskere. Hvis du så klikker på fader, moder, børns navn osv., bliver du ført videre til flere detaljer frem eller tilbage i tiden. Der er hele tiden kildehenvisninger så man kan tjekke i kirkebøgerne via originaler (brug f.eks. Arkivalier Online http://www.sa.dk/ao/) eller Iver Gaardens transkriptioner.
Christian Larsen “hos baronessen på Fyn”
Far nævnte ofte sin tid “hos baronessen” når vi diskuterede landbrug og forholdene på landet i det hele taget. Han kom ud at tjene på landet i 1919 som 14-årig, efter konfirmationen. Hans lærer mente ellers at han var så lyst et hoved at han skulle fortsætte i mellemskolen i Hjørring. Men der var faren ubøjelig: Der var ikke råd til at ha’ ham gående hjemme i flere år mere.
Far kom til at bo i den største af Broløkkes længer - hovedbygningen brændte ned efter en påsat brand) som fungerede som bolig for en inspektør med kone og barn, forvalter, 2 kokkepiger, en stuepige, 2 svinepassere, staldkarl, striglemand, ladefoged, tjenestekarl og 9 landvæsenselever. Ialt 22 personer. For sig selv boede en fodermester med kone og 3 børn. Så er vi oppe på 27. På hovedgården Hverringe boede ved fars ankomst i én husstand baronessen, 4 husassistenter, en husjomfru, forstassistent, skytte og tjener. I en anden boede en arbejderfamilie med mand, hustru og 2 børn. I en tredje det samme. I en fjerde mand og kone. I en femte en kreaturpasser med kone og 2 børn. De kom fra Polen. I alt 23 personer. Sammenlagt er det 50 personer. Hertil kommer sikkert et ikke ringe antal daglejere med bopæl i landsbyerne Viby og Maale. I høsttiden steg antallet kraftigt. 1905 blev kvægbesætningen på Hverringe opgjort til 260 køer, 60 stk. ungkreaturer samt 150 fedesvin, og den var bestemt ikke blevet mindre siden.
I 1919 var han “tyende” hos den ugifte Niels Koch, husejer i Thirup, Astrup. Der var også en husbestyrerinde og en gammel moder. 1924 er han “medhjælper” på Boller Mark, Ugilt. Far fortalte at han en tid boede hos og arbejdede for onklen Nielsenius Vilhelm Larsen (“Niels fra Sønderskov” hed han i familien), ungkarl og hjemvendt fra Canada i 1919. Denne købte et husmandssted netop på Boller Mark og solgte det igen engang i 1924. Så det var nok der far var. Det var også meget småt: Nielsenius, en husbestyrerinde og hendes lille dreng. Mor mente dog at vide at fars forældre en overgang boede der. Ifølge en nevø havde Nielsenius kun én ko! Så milionær blev han ikke i Amerika!
Men så i november 1925 kom far til at arbejde under større forhold. Han blev landvæsenselev (i dag landbrugselev) på godset Hverringe og avlsgården Broløkke (tidligere selvstændigt gods), før 1924 under Stamhuset Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt. Viby ligger på halvøen Hindsholm, i det nordøstlige Fyn, ikke langt fra Kerteminde. Hverringe og Broløkke som ligger tæt op ad hinanden og den nordligere liggende avlsgård Bøgebjerg blev samdrevet. Ejeren var fra 1923 kammerherre og hofjægermester Niels Rudolph Iuul, men der fandtes skam en baronesse på Hverringe, nemlig hans mor og nu enke Ellen Bolette baronesse Wedell-Wedellsborg, født 1873. Ja, der kom endog en mere for Niels Rudolph giftede sig 18. maj 1928 med Vibeke baronesse Wedell-Wedellsborg, født 29. april 1899, i Hjørring, som datter af amtmand Joachim Godske baron Wedell-Wedellsborg, Hjørring. Enken døde i 1930, kun 57 år gammel.
 |
| Hverringe Gods |
 |
| Broløkke før hovedbygningen brændte 1898 |
Far kom til at bo i den største af Broløkkes længer - hovedbygningen brændte ned efter en påsat brand) som fungerede som bolig for en inspektør med kone og barn, forvalter, 2 kokkepiger, en stuepige, 2 svinepassere, staldkarl, striglemand, ladefoged, tjenestekarl og 9 landvæsenselever. Ialt 22 personer. For sig selv boede en fodermester med kone og 3 børn. Så er vi oppe på 27. På hovedgården Hverringe boede ved fars ankomst i én husstand baronessen, 4 husassistenter, en husjomfru, forstassistent, skytte og tjener. I en anden boede en arbejderfamilie med mand, hustru og 2 børn. I en tredje det samme. I en fjerde mand og kone. I en femte en kreaturpasser med kone og 2 børn. De kom fra Polen. I alt 23 personer. Sammenlagt er det 50 personer. Hertil kommer sikkert et ikke ringe antal daglejere med bopæl i landsbyerne Viby og Maale. I høsttiden steg antallet kraftigt. 1905 blev kvægbesætningen på Hverringe opgjort til 260 køer, 60 stk. ungkreaturer samt 150 fedesvin, og den var bestemt ikke blevet mindre siden.
Jægermesteren var ifølge Folketællingen 1925 åbenbart andetsteds i november 1925. Han havde været enormt udfarende i et succesrigt forsøg på at hindre en udstykning af Hverring og Broløkke i forbindelse med Lensafløsningsloven af 1919. Denne lov dikterede en aflevering af en tredjedel af godsets jordareal til staten (mod en vis kompensation), som så udstykkede jorden til de såkaldte statshusmandsbrug. Niels Rudolph Iuul lagde ellers pessimistisk ud ved i 1924 at invitere til gravøl fordi “røveriloven” ville medføre enden på den verden han var en del af. Men enden blev faktisk at Hverringe og Broløkke bevarede deres jordareal. Iuul og mange andre godsejere med såkaldte “priviligerede godser” eller “majorater” (stamhuse, baronier, grevskaber og fideicommisgodser) fandt nemlig en løsning: De købte jord fra andre godser alene med det formål så at aflevere den til staten. Iuul købte Hannesborg Gods i Flødstrup Sogn med jord og bygninger, afleverede det meste af jorden til staten og opfyldte dermed kravet om afgivelse af en tredjedel af stamhusets jordareal. Hannesborgs bygninger, herunder hovedgården, og resten af jorden blev solgt til Emil Rasmussen, en radikal politiker som tilfældigvis sad i Statens Jordlovsudvalg. Han solgte bygningerne videre, udstykkede jorden og solgte den videre til de omgivende husmandsbrug i 1930. Hverringes nabo baroniet Scheelenborg gjorde det af med Rørbæk Gods, også i Flødstrup. Alt i alt kom Hverringe flot igennem lensafløsningen og blev et velholdt og velfungerende gods. Den enes død…!
Så det har nok ikke været det værste sted for far at komme hen. Men hvordan var det at være landvæsenselev? Lang arbejdsdag til meget mindre i løn end karle selv om de oftest lavede det samme arbejde. Nogle betalte endog for at være elev! Til gengæld havde arbejdsgiveren pligt til at undervise dem i de forskellige sider i kunsten at drive et landbrug. Indbefattet teori. Det sidste var det dog så som så med. Det vigtige var at få papir på at man var blevet uddannet og havde vist gode evner. Det kunne så måske føre videre til et fast job med rigtig løn. Fodermester (ringe løn), ladefoged eller sågar forvalter, måske godsinspektør. Det siger sig selv at det for mange landmandssønner var en forberedelse til deres senere overtagelse af den fædrene gård eller et giftermål der kunne ende med at de overtog en gård. Og der fandtes da også dem der senere købte landbrug. Ofte var eleverne et års tid ét sted for så næste år at drage videre til en anden type landbrug som et led i uddannelsen. Den 1. november 1926 flyttede far til adressen Kissendrupvej 8a ved landsbyen Kissendrup i Flødstrup Sogn som ligger i det østlige Fyn mellem Kerteminde og Nyborg. Ifølge Folketællingen 5. november 1925, Flødstrup, altså ca. et år før far blev ansat, var "Kissendrupgaard" ejet af enken Martha Thorsen, født Martha Kristine Lohmandine Møllegaard, ca. 45 år. Gården blev bestyret af en slægtning Thorvald Møllegaard Hansen, kun ca. 24 år, og derudover var der en omtrent 30-årig husassistent, en kvindelig medhjælper på 20 år, og 3 tjenestekarle på 20 - 23 år. Endelig var der enken (Ane) Marie Møllegaard, født Mortensen, 74 år, husmoderens mor. Far var ca. 21 år da han kom dertil og var altså trods sin unge alder den ældste af karlene. Med baggrund i året på Broløkke virker det ikke usandsynligt at han fik tjansen som fodermester i de par år han var på "Kissendrupgaard".
 |
| Matrikel 8a med Kissendrupgaard. (Nuværende adresse Skovgyden 6B) |
Hvordan det end har været, så rejste han fra Flødstrup-Ullerslev pr. 1. november 1928 tilbage til Hjørring og omegn. Og det følgende årti arbejdede han mest som chauffør og vognmand. Senere igen som mekaniker. Tiden som landvæsenselev og muligvis fodermester havde åbenbart ikke overbevist ham om at landbrug var den rette løbebane. Eller også måtte han bare ta’ det arbejde han nu kunne få. Det var jo 30-erne! Hans holdning til gårdmænd var meget skeptisk for at sige det mildt! Men jeg kan ikke mindes at han nogensinde talte nedsættende om baronessen!
Billeder af Hverringe og Broløkke her:
http://www.vibymaale.visbilleder.dk/Default.aspx?pr=107&n=784
http://www.vibymaale.visbilleder.dk/Default.aspx?pr=107&n=784
Abonner på:
Opslag (Atom)