 |
|
Minimum 95 % af alle danskere der søger tilbage i tiden efter deres aner ender med en fæstebonde eller kone til samme! Medmindre disse har begået mord eller taget sig selv af dage på drastisk vis, har de som regel ikke sat sig spor der fortælles om i eftertiden. Det betyder at det godt kan blive lidt trivielt at drive slægtsforskning fordi der ikke er mere at fortælle om en ane end at vedkommende blev født der og der på det og det tidspunkt og gift med den og den med de og de børn til følge! Derfor er det opløftende når en i slægten skiller sig ud fra de fleste, f.eks. emigrerer til Canada eller opnår en særlig position i samfundet. Det syntes forfædrene også! På min fars side var der f.eks. en amtsstuefuldmægtig i Aalborg der hed Lars Jensen Melsen og var bror til min tiptiptipoldefars kone. Det var da noget! Derfor kom tipoldefar til at hedde Lars Melsen Jensen, oldefar blev godt nok døbt Jens Peter Larsen, men som kreaturhandler blev han kendt i hele Vendsyssel som Jens Melsen. Fars bror Egon fik Melsen som mellemnavn, men det blev min far, døbt Christian Larsen, der som den ældste blev kaldt Melsen af mange der kendte hans gren af familien. Sådan kan det gå!
Hvad har mors side - Ejstrup'erne - så at komme med? Ja, emigranterne har jeg jo været inde på. Men så er der jo sognefogeden (Jørgen) Peter Nielsen Ejstrup, bedstefar Niels Christians lillebror. I 1932 blev han udnævnt til sognefoged i Vidstrup. Man blev beskikket (af amtmanden), ikke valgt, blandt sognets gårdmænd. Stillingen var en slags borgerligt ombud som man i princippet ikke kunne sige nej til, lige som lægdommere og nævninge nu om dage. En slags "sogne-sheriff" kunne man kalde det da meget af arbejdet var politimæssigt. Den nærmeste overordnede var herredsfogeden. I Vidstrup blev der ved Folketællingen 1930 opført 481 personer på folketællingsskemaerne. Fordelt på 105 steder. Det var "folket" der skulle udøves myndighed over. Man kunne på ingen måde leve af det. Derfor undslog de større bønder sig sådan at det blev de små bønder som kunne bruge en ekstraskilling der fik stillingen som bierhverv. Da sognefogden i sin livsførelse skulle foregå sognebørnene med et godt eksempel, har Peter nok haft et problem: Han var ugift, uden børn (så vidt jeg ved!), og har med stor sandsynlighed levet på polsk i årene op til udnævnelsen. Så det var måske ikke tilfældigt at han giftede sig borgerligt med sin 12 år yngre husassistent/logerende gennem nogle år Kristiane Christensen 17. december 1930. Var han så en god sognefoged? Det kan jeg ikke sige noget om, men han havde tjansen til sin død 19. juli 1940. Så helt ringe har det nok ikke været!
 |
| Fra "Dansk Politistat", Kbh. 1933, Bind II, side 487 |
Her kan læses om hvad en sognefoged skulle tage sig af:
http://www.historie.syd-fyn.dk/politik/sognefogeden.htm
